SUMMIT

Sandhedens time

17. november fra kl. 16.00

PRESSEN, JP/Politikens Hus

I NORD55° vil vi gerne sige tingene direkte. Udfordre hinanden. Og ikke mindst sætte problemer under debat.

At sætte problemer under debat var selve kernen under Det moderne gennembrud, som vi er stærkt inspireret af. Og behovet for at gøre det er ikke blevet mindre. Stærke samfund har brug for stærke samtaler. Kritik kan åbne nye døre. Kultur skaber bevægelse. Og Norden bliver stærkere, når vi tør udfordre hinanden. Og hvem kan tale mere direkte til os end dem, vi deler historier og værdier med?

Netop derfor insisterer vi i Nord55° på at diskutere helt konkrete problemstillinger på tværs af Norden. Vi vil have grænseoverskridende debat ud fra en stærk tro på, at den frie tanke og det frie ord kan skabe forandring.

Under Det moderne gennembrud var forfattere, tænkere og journalister på tværs af de nordiske grænser ikke bange for at stille spørgsmålstegn ved det bestående og ved, hvad der skete i de øvrige nordiske lande.

Det er den ånd, vi tager med os ind i Sandhedens time 17. november.

Vær med, når vi inviterer en række nordiske profiler – som alle har én ting, de gerne vil udfordre ét af de andre nordiske lande med – ud fra præmissen:

“Hvorfor tager I ikke dette emne mere alvorligt i jeres land?”

Skriv dig op til at modtage vores nyhedsbrev

... hvis du vil vide mere om NORD 55°.Find vores nyhedsbreve under "Nyheder" i menuen.

Har du brug for at komme i kontakt med NORD 55°? Send en mail til info@nord55.org og vi vender tilbage til dig.

Du kan også finde yderligere kontaktinfo her.

CVR. 45078949