Skæbnetime for nordisk mediefrihed
Fredag den 28. november 2025 i Pressen blev et stærkt eksempel på, at den nordiske samtale lever og trives. Over 300 deltagere mødtes for at undersøge, hvordan mediefrihedens vilkår former vores fælles offentlighed i en tid med hurtige forandringer. Rummet bar præg af en sjælden kombination af eftertanke, skarphed og reel nysgerrighed. Det var en eftermiddag, hvor både bekymringer og visioner, musik og vores fælles kulturarv fik plads.
Gennem bidrag fra forskere, redaktører, musikere, jurister, skuespillere og medieledere blev konturerne af et større billede tydelige. Der blev sat ord på de strukturelle forskydninger, der påvirker vores informationsmiljø, og på de digitale kræfter, der binder Norden tættere sammen – men også udfordrer os. Perspektiverne var forskellige, men fælles var erkendelsen af, at mediernes rolle som demokratiets infrastruktur kræver fornyet opmærksomhed.
Dagen mindede os om, at en fælles nordisk offentlighed ikke er noget givet. Den skal skabes gennem vores kultur og i de rum, hvor uenighed kan bæres frem med integritet, og hvor nationale forskelle ikke udviskes, men forstås som en styrke. Når stemmer fra hele Norden mødes, opstår der et større udsyn, et fællesskab – og et perspektiv, der rækker ud over den enkelte redaktion eller region.
Tak til alle, der medvirkede og deltog,, lyttede og bidrog, og til vores partnere for at gøre samtalen mulig. Det nordiske fællesskab er ikke kun en idé, men en praksis, som vi i Nord 55° hele tiden arbejder på. Nord 55° vil fortsætte med at skabe rum, hvor dialog, nysgerrighed og mod kan vokse – til gavn for hele Norden.
Nyhedsbrev november 2025: BBC-krisen og det nordiske spørsmålet: Hvem fortjener fri presse?
Læs vores nyhedsbrev fra november 2025: BBC-krisen og det nordiske spørsmålet: Hvem fortjener fri presse?
Vi skal debattere mere på tværs af de nordiske grænser
Foreningen Norden omtaler Nord 55° i sit magasin NORDISKE fra side 20-23: Læs magasinet her
Nyhedsbrev juni 2025: Ikke flere nordiske skåltaler
Læs vores nyhedsbrev fra juni 2025: Ikke flere nordiske skåltaler!
Sammen om Norden: Chefredaktører vil styrke fælles offentlighed
Politiken dækkede "Opråb til Norden!" den 13. maj 2025 – nordiske chefredaktører drøftede en fælles nordisk offentlighed.
Christian Lollike indledte "Opråb til Norden!" med en stærk tale – trykt i Politiken samme dag 13. maj 2025.
Tak for en kraftfuld begyndelse
“Ikke flere nordiske skåltaler. Vi vil skabe handling. Vi vil skabe dialog. Vi vil skabe en fælles nordisk offentlighed.” Med de ord åbnede vi det første topmøde i regi af NORD55 – og vi mærkede med det samme, at vi ikke står alene.
Tirsdag i JP/Politikens Hus blev rammen om et slående bevis på, at viljen og evnen til at styrke den nordiske samtale er til stede. Gennem taler, oplæsninger, samtaler og sang leveret af kultur- og chefredaktører, skuespillere og erhvervsfolk fra hele Norden, blev salen fyldt af energi, eftertanke og visioner.
NORD55 er sat i verden for at fremme en ny infrastruktur for debat og meningsudveksling på tværs af vores nationale grænser – og topmødet viste, at det ikke blot er nødvendigt, men muligt.
Tak til alle, der deltog og bidrog – og en særlig tak til vores mediepartnere og Nordisk Kulturfond for at gøre det hele muligt. Dette var begyndelsen. Vi ses igen – mere hidsige, mere engagerede og endnu mere nordiske.
Nyhedsbrev: I tankefrihed og ytringsfrihed formes Nordens fremtid
Læs nyhedsbrevet eller hør Hilde Sandvik, en af kræfterne bag Nord55, fortælle, hvorfor vi laver OPRÅB TIL NORDEN den 13. maj!
En dag fyldt med stærke nordiske stemmer og nye perspektiver i JP/Politikens Hus.
Tilmeld dig også vores nyhedsbrev og vær først med det sidste.
Vi er enige om krigen – men ved vi også, hvad det er, vi forsvarer?
Politikens chefredaktør Christian Jensen omtaler lanceringen af NORD55’s topmøde 13. maj med et bravo! Og refererer til Det morderne gennembrud, den skandinaviske litterære og kulturelle bevægelse i slutningen af 1800-tallet, anført af blandt andre Georg Brandes, hvor den nordiske offentlighed virkelig blomstrede.

Kultur- og medietopmøde i København vil kickstarte ny nordisk offentlighed
Voldsomme geopolitiske spændinger, voksende autokratiske tendenser og et stigende pres på vores demokratiske værdier og den frie presse. Med en omverden i hastig forandring er Norden som politisk og kulturelt fællesskab for alvor kommet i centrum. Derfor lancerer initiativet NORD 55°, der arbejder for en ny og stærkere nordisk offentlighed, det første i en række årlige nordiske kultur- og medietopmøder, når centrale nordiske kultur- og medieledere mødes i PRESSEN, JP/Politikens Hus, den 13. maj 2025.
NORD 55° er et fælles nordisk initiativ støttet af en række af Nordens vigtigste mediehuse, Bonnier News, Amedia, Konstsamfundet, Sermitsiaq og JP/Politikens Hus. Ambitionen for de årligt tilbagevendende kultur- og medietopmøder er at skabe Nordens vigtigste mødested for ide-, samfunds- og kulturudvikling.
“Hvis Norden skal spille en styrket rolle og stå tydeligere i denne brydningstid, er det afgørende, at vi formår at skabe en stærkere, fælles nordisk offentlighed. For at lykkes har vi akut brug for at intensivere samtalen mellem de nordiske kultur- og medieaktører. En stærkere involvering af kultur- og medielivet er en forudsætning for, at vi kan lykkes. Netop derfor kalder vi til et nordisk kultur- og medietopmøde,” siger Stig Kirk Ørskov, CEO for JP/Politikens Hus og forperson for bestyrelsen i NORD 55°
Ingen kan løfte opgaven alene, lyder ræsonnementet. Kun gennem et stærkt, fælles engagement på tværs af Nordens kultur- og medieinstitutioner kan Norden skabe en fælles offentlighed, der er modstandsdygtig over for de kræfter, der udfordrer de demokratiske værdier.
”Udfordringerne løser ikke sig selv, og truslen mod demokratiet forsvinder ikke. Vi har sat NORD 55° i verden for at sikre os, at meningsdannere fra de nordiske lande faktisk mødes og lærer hinanden at kende. Vi skal skabe visioner om fremtiden sammen – og ikke hver for sig,” – uddyber Lise Bach Hansen, programchef for litteraturscenen i Det Kgl. Bibliotek og medstifter af NORD 55°.
Sammen om en fælles nordisk fremtid
Derfor samler NORD 55° nu meningsdannere og kultur- og medieledere fra hele Norden til det afgørende første topmøde.
Dagen byder bl.a. på taler, speedtalks, readings og skarpe Q&A-formater, hvor nogle af Nordens mest markante og indflydelsesrige debatstemmer og kunstnere sætter retning for fremtiden.
Programmet rummer allerede oplæg fra nedenstående navne. Flere vil blive føjet til løbende hen over de kommende uger:
Peter Wolodarski (S), chefredaktør, Dagens Nyheter
Christian Jensen (DK), chefredaktør, Politiken
Svend Hardenberg (GL) entreprenør og skuespiller
Mona Ibrahim Ahmed (N), public speaker
Stina Ekblad (FI), skuespiller
Thure Lindhardt (DK), skuespiller
Kathrine Tchemerinsky (DK), kulturredaktør, Weekendavisen
Trine Eilertsen (N), chefredaktør, Aftenposten
Ida Ölmedal (S), kulturchef, Svenska Dagbladet
Stig Kirk Ørskov (DK), CEO JP Politikens hus
Hilde Sandvik (N), programleder, Norsken, svensken & dansken, næstforperson i Amedias bestyrelse, bestyrelsesmedlem i Amedia stiftelsen.
Christian Have (DK), strategisk direktør, HAVE Kommunikation
Lise Bach Hansen (DK), programchef, litteratur og talks Det Kgl. Bibliotek
Læs mere her: https://nord55.org/call-to-the-north/
Praktisk information
Tid og sted: Den 13. maj 2025 kl. 15.00-18.00 i PRESSEN, JP/Politikens Hus, København.
Deltagelse: Arrangementet er åbent for alle ,der interesserer sig for fremtiden, for kultur- og medieledere, beslutningstagere og andre aktører med interesse i Norden.
Billetlink: Opråb til Norden! | PolitikenPlus
Flere detaljer og programopdateringer følger.
For yderligere spørgsmål kontakt:
Anja Linnet
Mail: anja@have.dk
Tlf: 22 65 53 48
















































